1. december – Så er Julemåneden startet

Julemåneden er for alvor den tid, hvor hyggen, smilet og de mange forventninger vælter frem. Og alle går og håber på, at ‘i år må det godt være en dejlig hvid jul’.

Gad vide om ikke hvidjulsbarometeret har forbedret sine odds i løbet af den første december dag.

Samtidig var det også dagen, hvor programmet for juleaktiviteter i Mellerup blev sendt rundt til alle i byen. Så nu opfordres alle blot til at tage del i de mange aktiviteter, så vi kan få markeret årets julemåned med maner.

Listen vil løbende blive opdateret på hjemmesiden (placeret i øverste venstre boks). Så har du begivenheder, der mangler at komme på listen; vil du gøre mere reklame for et bestemt arrangement eller vise billeder fra afholdte aktiviteter – så tøv ikke med at sende dem til madsjep@hotmail.com.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *