Åbent Hus hos Randers Fjord Golfkub

Vinteren er ved at slippe sit tag og foråret trænger sig hastigt på, godt hjulpet på vej af solen.

Traditionen tro betyder et farvel til vinterens kulde også, at de danske golfere for alvor finder deres golfsæt frem og indtager bl.a. Randers Fjord Golfklub med deres køller og bolde.

Randers Fjord Golfklub inviterer derfor alle til at prøve sporten. Det gør vi ved klubbens første PRØV GOLF arrangement søndag den 2. april 2017 på banerne ved Støvring.

Har du ikke mulighed for at deltage denne søndag, kan du også besøge klubben på Golfens Dag søndag d. 30. april 2017, hvor vi sammen med rigtig mange klubber i Danmark afholder Prøv Golf Dag.

Det vil være muligt at prøve at slå til den lille bold på vores udslagsbane, med behørig instruktion af vores træner. På putte banen vil det blive muligt at prøve om man kan ramme bolden, så den går i hul. Og vi skal gå en runde på PAY AND PLAY banen.

Der er præmier på højkant til de dygtige.

PRØV GOLF arrangementet er gratis for alle, og flere af vore medlemmer vil være til stede på banen for at vejlede og svare på spørgsmål.

 

Arrangementet finder sted søndag den 2. april 2017 og tilmelding kan ske på info@rfgk.dk eller telefon 86 44 06 03.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *