Årets juletræ hilser nu velkommen til Mellerup

IMG_3159I lørdags mødtes Mellerup Bylaug sammen med ildsjæle fra byen til opsætning af årets juletræ.

Det er lige før man skulle tro det var en tradition, men ligesom sidste jul, så havde vejret bestemt sig for at ruske i træet fra start. Men i år er det træet, der er solidt plantet og klar til en dejlig kold hvid december.

Træet har endda fået sig et par sponsorer i år, da det er leveret og fældet hos Lene Thrue på Amtsvejen, Heino Rasmussen fra HR Entreprise har støbt et solidt fundament, mens El-firma Knud Rasmussen har leveret og opsat lyskæder.

Stor tak til alle – og vi håber alle i byen vil nyde træet, og hjælpe med til at det står flot hele december måned.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *