Bredbånd til Mellerup

Den længe ventede mulighed for at få lynhurtigt og effektivt bredbånd til Mellerup er nu nærmere end nogensinde før.

Det lyder næsten som en sælger kunne imponere en borger fra Mellerup. Men det er faktisk efterhånden noget der tegner til at være en realistisk mulighed.

Randers Kommune arbejder således sammen Eniig om at udbrede fibernet til landdistrikterne i Randers Kommune, og Mellerup er udset som den første landsby, der får tilbuddet.

Det kræver, at vi får sat en informationskampagne op, holdt et borgermøde for at fornemme stemningen og samtidig få fundet tilkendegivelser fra op til 40-50 % af husstandene.

Det kan synes og er mange, som i så tilfælde skal bakke op om det. Men hvis vi i fællesskab arbejder på at få belyst behovet (f.eks. for arbejdspladser), nødvendigheden (i tilfælde af hussalg) og fremtidssikringen (at Mellerup er på forkant og holder gang i udviklingen), så er det et projekt vi bør kaste nogle ekstra kræfter ind i.

I den forbindelse afholder Randers Kommune og Landdistrikternes Fællesråd en national bredbåndskonference d. 18. september 2017 fra kl. 10 – 15 på BioNutria Park, hvor alle er velkomne.

Derfor opfordres alle til at overveje at deltage, så vi får samlet viden og information sammen til brug for at fortælle landsbyen om mulighederne.

Når der er mere konkrete informationer, vil de blive lagt op på mellerup.infoland og Mellerups facebook side.

Se invitationen til den nationale bredbåndskonference her: Bredbåndskonference (18. sep. 2017)

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *