Dato for opstart af Landsbyklyngen KRONJYLLAND

FjordenI lørdags d. 24. september 2016 var det meningen, at Landsbyklyngen KRONJYLLAND for alvor skulle skubbes i gang. Men al begyndelse er svær, så opstartsarrangementet blev behændigt flyttet, så nu er der en ny dato at notere i kalenderen.

ONSDAG d. 26. oktober 2016, kl. 17.00 til 21.00 inviteres alle i de tolv landsbyer i klyngen til opstartsmøde på Korshøjskolen i Harridslev.

Programmet er fortsat ved at blive finpudset, men det kan allerede nu røbes, at der vil være en grundig introduktion til hvad sådan en klynge egentlig er, hvad den kan bruges til – og så gives der naturligvis plads til masser af debat.

Derudover vil Min Landsby app’en blive præsenteret.

Sammen med Randers Kommunes Landdistriktsråd er det blevet muligt at tilbyde de tolv landsbyer under landsbyklyngen mulighed for at smelte tættere sammen ved at benytte denne landsby app, der vil gøre det nemt og hurtigt at se hvad der sker i landsbyerne.

Allerede nu søges to-fire interesserede (fra 2-4 af landsbyerne) som kunne være interesseret i indsamle nyheder til app’en, så den allerede vil være i gang med aktuelle nyheder fra klyngen på selve opstartsmødet.

Interesserede kan kontakte Mads Munk Jepsen på tlf. 6063 2884 eller madsjep@hotmail.com 

Programmet for opstartsmødet vil blive lagt op i starten af næste uge, men I må meget gerne huske jeres naboer og nabolandsbyer på datoen.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *