Erhverv

Virksomheder i Mellerup har med tiden ændret sig som i mange små lokalsamfund i Danmark.

Der har været et stort udsnit af forretninger, andelsbevægelsens foreninger har præget udviklingen og nu mærkes igen ønsket og behovet for at kunne handle og støtte op om lokale initiativer.

Derfor er et af ambitionerne for denne side at synliggøre de virksomheder og erhverv som eksisterer i Mellerup og omegn, og ikke mindst skubbe bag på nye initiativer, så Mellerup fortsat kan være en aktiv levende landsby med et bredt udvalg af foreninger, virksomheder og aktiviteter.

Erhvervene præsenteret på Mellerup bys fælles hjemmeside er et udvalg af virksomheder som enten er beliggende i Mellerup, har kontakt til dagligdagen i Mellerup eller hvor ejeren er bosiddende i Mellerup.  

Nyttige link – hvis du vil starte en ny virksomhed i Mellerup

 

LinkedIn gruppe for Mellerup

I den forbindelse er der blandt andet oprettet en LinkedIn gruppe for Mellerup, hvor fokus vil være udviklingen af landsbyen, inspiration og indspark til erhvervsmulighederne og ikke mindst at opbygge et netværk for tidligere, nuværende og forhåbentlig mange kommende nye virksomheder i Mellerup. Men gruppen er åben for alle med lokal interesse, ideer til udvikling af små landsbysamfund og ikke mindst netværk mellem landsbyer.

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *