Julen 2013

1/12 : Juletræet tændes, kl. 14.00

Mellerup Bylaug inviterer til en ny tradition, 1. søndag i Advent kl. 14.00 – 15.00 tændes Mellerups juletræ.

Mød op med din familie, nabo og venner til en hyggelig eftermiddag ved Mellerup Friskole, hvor der udover trætændingen er nissekor fra Mellerup Efterskole, og der serveres gløgg og æbleskiver.

Sted: Ved Genforeningsstenen foran Mellerup Friskole

__________________________________________________________________________________

1/12 – 12/12: Lokaludstillingen, kl. 14.00

Nørhald Kunstforening åbner dørene på hverdage mellem kl. 14.00 – 17.00 i Mellerup Efterskoles foyer for den traditionsrige lokaludstilling, hvor medlemmer af foreningen udstiller egne værker.

Sted: Mellerup Efterskoles foyer

 

__________________________________________________________________________________

1/12: Julemusikgudstjeneste, kl. 19.00

Mellerup Valgmenighed holder musikgudstjeneste kl. 19.00 med vægten naturligvis lagt på adventssalmer, samt klassisk musik spillet af organist Christian Præstholm og violinist Amanda Vandt.

 Sted: Mellerup Valgmenighed

  

__________________________________________________________________________________ 

4/12 : Julehygge med FALK, kl. 19.00

Forsamlingen af Aktive LandsbyKvinder i Mellerup og omegn inviterer til julehygge i Mellerup Forsamlingshus, hvor vægten selvfølgelig er lagt på julesang, julehygge og julesjov.

Sted: Mellerup Forsamlingshus

 

__________________________________________________________________________________

5/12: Fiske(H)julebanko, kl. 19.00

SMIFF09s lystfiskerafdeling inviterer til det legendariske fiske(h)julebanko. Der hygges desuden med æbleskiver, gløgg, kaffe og the.

Tag gerne venner eller naboen med, så de også kan opleve en rigtig julebanko/hyggeaften.

Sted: Klubhuset Woodpark, Mellerup Stadion, Amtsvejen

___________________________________________________________________________________

5/12: Samspilsaften for Mellerup Efterskoles musikhold, kl. 19.30

Tag venner og familie med til en hyggelig aften til samspilsaften sammen med Mellerup Efterskoles musikhold

Sted: Mellerup Efterskole, Hallen

___________________________________________________________________________________

7-8/12; 14-15/12 & 21-22/12: Jul i Skovhuset, kl. 10.00-16.00

Mange familier, der gerne vil holde fast i traditionerne, glæder sig til den årlige juletur til Skovhuset med julestalden på Nørreskovvej 39, hvor det flotteste, nyfældede juletræ skal vælges og bringes hjem.  Julemænd og nissekoner sørger for den rette julestemning både inde og omkring Skovhuset.

Sted: Julestalden på Nørreskovvej 39

__________________________________________________________________________________

8/12: Julemarked i Forsamlingshuset, kl. 10.00

Huset vil være fyldt med Jul – Kom og hyg dig i dejlige omgivelser, både ude og inde

Salg af bl.a.:  Julegaveideer – små og store nisser; Julepynt til både ude og inde;  Frisk lavede  klejner – brændte mandler – bolcher;  … og meget – meget – meget mere

Sted: Mellerup Forsamlingshus

___________________________________________________________________________________

11/12: Julehygge i præstegården, kl. 14.30

Mellerup Valgmenighed inviterer til julehygge med masser af julesange, julehistorier og julelys.

Kaffe, kage, gløgg og æbleskiver – 40,- kr.

Sted: Præstegården ved Mellerup Valgmenighedskirke

___________________________________________________________________________________

15/12: Juleturnering, kl. 09.00

Golfklubben i Nørreskoven arrangerer den traditionelle medlemsturnering i anledning af julen, hvor der naturligvis også er lagt et afsluttende hyggeligt julearrangement ind i programmet.

Sted: Randers Fjord Golfklub

 

 ___________________________________________________________________________________

22/12: Julehøjmesse, kl. 10.30

4. søndag i advent kaldes der til julegudstjeneste i Mellerup Sognekirke, hvor der efterfølgende vil blive budt på kaffe og jule hygge. 

Sted: Harridslev Kirke (pt. er seks kirker underlagt sognet, så derfor flyttes højmesserne på skift)

  

___________________________________________________________________________________

24/12: Julegudstjenester, kl. 11.00, 14.00 & 15.00

Som traditionerne byder, vil der være julegudstjenester i begge Mellerups kirker. 

Sted: Linde (kl. 11) & Mellerup Sognekirke (kl. 14.00) samt Mellerup Valgmenighedskirke (kl. 15.00)

 

____________________________________________________________________________________

25/12: Julehøjmesse, kl. 10.00

For alle dem som ikke nåede kirken juleaftenens dag, er der her en hyggelig mulighed for at deltage i Valgmenighedens julehøjmesse 1. juledag. 

Sted: Mellerup Valgmenighedskirke

  

___________________________________________________________________________________

29/12: Nytårskur, kl. 13.00

Programmet er under udarbejdelse, men husk at sætte kryds i kalenderen – for dette er byens bedste mulighed for at mødes og ønske hinanden godt nytår!

Følg med for yderligere informationer. 

Sted: Mellerup Færgecafé- Nytårskur, kl. 13.00 

___________________________________________________________________________________

 

Julekalenderen for Mellerup er samlet ind med bidrag fra frivillige ildsjæle i Mellerup, og vil løbende blive opdateret i løbet af julemåneden.

Her du en begivenhed i Mellerup, som mangler omtale, så send en kommentar nederst på denne side.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *