Har du set Mellerups hjertestarter?

Hjertestarter i Mellerup (Fjordbakken 1)

En vinteraften inviterede Mellerup Borgerforening sammen med Bylauget og det lokale erhvervsliv til introduktion af byens nye hjertestarter, som foreningen ‘Kunsten at redde liv’ har hjulpet med at få sat op.

Hvert år får omkring 3.500 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. I dag overlever cirka 10 procent. Med hjertelungeredning og hurtig hjertestart anslås det, at endnu flere danskere vil kunne overleve et hjertestop.

Derfor var der også stor interesse for introduktionen, men vigtigst er det at vide, hvor den egentlig findes henne i Mellerup.

Så hvis du endnu ikke har kigget forbi, så kan du finde hjertestarteren på FJORDBAKKEN 1, i CARPORTEN.

Under fanen dagligliv her på mellerup.infoland, er der oprettet en side med hjertestarteren og links til en video fra Falck og flere detaljer om hjertestarteren på Trygsfondens website – http://www.hjertestarter.dk/

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *