Idéaften om Mellerup

Ude i god tid må vel betyde, at der skal være mulighed for at tænke store tanker inden den kommende idéaften om Mellerup.

Initiativet, som er et tiltag fra Randers Kommune og LAG Randers, tager sit afsæt i Landsbyregistreringen, hvor Mellerup var blandt de beskrevne landsbyer. Oveni har Mellerup Bylaug stået i spidsen for arbejdet med ‘Vision 2017’, så der skulle være rigeligt med stof til at diskutere, hvilke muligheder der er for fremtidens Mellerup.

Onsdag d. 20. februar 2013, kl. 18.00 til 21.30 i Mellerup Forsamlingshus, vil der blandt andet blive orienteret om NaturPark Randers Fjord projektet og arbejdet i Randers Kommunes proces omkring udviklingsplaner med særligt fokus på landsbyerne.

Har du spørgsmål, så kontakt Projektleder Erik Skovgaard Knudsen fra Randers Kommune.

Og så er det ellers bare om at gå i tænkeboks, så idéerne kan komme frem den 20. februar 2013.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *