Jul for alle i Mellerup

IMG_4384

I år er det stort set umuligt at overse julen i Mellerup.

I lighed med tidligere år, har foreninger og private i Mellerup lagt i ovnen til en god omgang jul, jul og mere jul – og så er programmet lige blevet udvidet lidt mere i år.

Så alle med hang til jul, nisser, juletræer, fortællinger og hygge bør helt klar kaste et ekstra godt blik på juleprogrammet i Mellerup i år.

Det starter allerede på tirsdag d. 25. november 2014, hvor Forsamlingen af Aktive Kvinder i Mellerup og omegn inviterer kvinder til binding af årets adventskrans. Så er det klar til tænding sammen med byens juletræ i den første adventsweekend, hvor der også kan julehygges flere steder i landsbyen.

Derefter bydes der på (h)julebanko hos lystfiskerne, det traditionelle julemarked i Mellerup Forsamlingshus og juletræsalg i Skovhuset i Nørreskoven. Endelig byder kirkerne på et spændende program hele måneden, og Mellerup Bylaug slutter af med at indbyde til den nye tradition med nytårskur i Mellerup Færgecafé d. 30. december 2014.

Se hele programmet her – eller på den særlige side på http://mellerup.infoland.dk/julen-2014

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *