Jul i Stalden ved Det Gamle Skovhus

Igen i år kan man glæde sig til den årlige juletur i skoven på Nørreskovvej  39 ved Støvringgård Kloster.

Her finder man som altid skovens flotteste, nyfældede juletræ, der er klar til at blive bragt hjem og sikre, at julen bliver så stemningsfuld og traditionel som muligt.

Har julestemningen lidt svært ved at indfinde sig, så kig ind til nissekonerne i stalden ved skovhuset, her finder man en ægte julestue, med langbord og plysmøbler, som kun en nissefamilie har.

Nissekonerne serverer varm gløgg og æbleskiver, og rundt i stuen finder man mange spændende ting og julegaveideer. Alt fra malerier, håndarbejde, ting fra Nepal, syltede rødbeder samt gode loppefund. Hvis man er rigtig heldig, kommer den gamle nisse med komfuret måske forbi.

I laden er der et stort udvalg af juledekorationer, udendørs pynteting samt gran og små juletræer i potte, der kan stå udendørs hele vinteren.

Der kan købes juletræer og grønt hver dag i hele december.

Nisserne i julestalden holder åbent i weekenden den 8. og 9. samt 15. og 16. december fra kl. 10 til 16.00.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *