Foreningsnyt

Bli’r der kø til aftenens GF?

Med tanke på sidste sæsons store succes og mange underholdende køer på engene, så bliver det spændende med årets koslæng.

I aften inviteres alle interesserede derfor til generalforsamling i Mellerup Kogræsserlaug

Generalforsamlingen afholdes i Café Færgestedet kl. 19 i aften tirsdag d. 7. marts 2017.

Og det vil i den anledning stadig være muligt at bestille en 1/4, ½ eller hel andel i årets dyr.

Mellerup Kogræsserlaug – Generalforsamling (07.03.2017)

07 mar 2017

Café Færgestedet kalder til GF

Mandag d. 6. marts 2017 kl. 19.00 i Café Færgestedet indkaldes der til ordinær generalforsamling i foreningen Café Færgestedet.Cafe Færgestedet – Generalforsamling d. 6. marts 2017

Dagsorden er ifølge vedtægterne, hvor der blandt andet vil være vedtagelse af indstillinger til bevillinger fra årets indtægter.

Derudover er der fremlæggelse af beretning, regnskab samt valg af repræsentanter til bestyrelsen.

Caféen vil være vært ved et mindre traktement med kaffe og brød.Af hensyn til indkøb m.v. modtager vi gerne tilmelding til generalforsamlingen til formanden på SMS/tlf. 42180632 eller mail schnell.mellerup@mail.tele.dk

Endelig kan det bemærkes, at der er gode muligheder for a blive frivillig i caféen i den kommende sæson, der traditionen tro starter Skærtorsdag. Cafe Færgestedet søger frivillige til sæson 2017

14 feb 2017

Landsbyklyngen kalder til møde

Efter en veloverstået stiftende generalforsamling i januar, har den nyvalgte bestyrelse afholdt første indledende møde, og indkalder derfor til det første officielle landsbyklyngemøde i Landsbyklyngen Kronjylland.

Torsdag d. 23. febuar 2017 kl. 19.00 er alle interessere i de 13 landsbyer inviteret til en generel orientering om det forestående arbejde med og i landsbyklyngen.

Derudover vil der være en indgående præsentation af app’en Min Landsby og mulighed for at møde den valgte proceskonsulent for arbejdet med klyngen det kommende 1½ års tid.

Mødet finder sted på Korshøjskolen i Harridslev.

06 feb 2017

Fernisering – vinterudstilling

På en kølig vindfyldt vinterdag er det mest inde-vejr, og så er der for eksempel gode muligheder for at besøge den nye kunstudstilling i Nørhald Kunstforening.

På lørdag d. 4. februar åbnes dørene i Mellerup Efterskoles Foyer til fernisering af Ulla Lampes udstilling ‘Fanget af kunst’, der består af malerier og plexiglasbilleder.

Ulla Lampe er en del af værkstedsfællesskabet og Kunstnergruppen ”SLOTTET”, der holder til på det nedlagte statsfængsel i Horsens, et navn gruppen har valgt, da det gamle Statsfængsel i folkemunde blev kaldt SLOTTET.

På udstillingen hos Nørhald Kunstforening medbringer Ulla Lampe:

Øjebliksbilleder – Situationsbilleder af mennesker i øjeblikke, hvor følelser som opslugthed og koncentration, men også forladthed og ensomhed er centrale. Med egne fotos som inspiration komponerer hun disse værker, så de fortæller nye historier.
Landskabsabstraktioner – Andre billeder udfolder sig i det abstrakte landskabsmaleri. Her arbejder hun med lys og stemninger, mange farver og stærke kontraster. Malerierne udføres med impulsivitet og store armbevægelser. Landskabernes form og type genkendes, men det ekspressionistiske udtryk er mere markant end den fotografiske gengivelse.
Plexiglasbilleder – På plexiglas arbejder Ulla Lampe nærmest 3-dimensionelt, idet hun bearbejder både bagplade og begge sider af glasset. Glas og bagplade monteres desuden med beslag, så der er afstand i mellem.

Alle er velkomne til ferniseringen, hvor der bydes på musik og en lille forfriskning. Udstillingen kan efter ferniseringen ses alle hverdage kl. 14- 17, men er lukket i skolernes vinterferie, uge 7.

02 feb 2017

Travlhed i Mellerup

Februar måned begynder travlt i Mellerup og omegn. Der er både koncert, foredrag og planlægning på programmet.

I Tvede kirke præsenterer Linde-Tvede-Mellerup sogn koncert med fortolkninger af Leonard Cohen.

I Mellerup Forsamlingshus afholder Foreningen af Aktive LandsbyKvinder i Mellerup og omegn foredrag om årets bøger, præsenteret af Randers Bibliotek.

Og på Fjordbakken samles aktive ildsjæle til planlægningen af årets sommerfest i Mellerup.

Så der bliver nok at få tiden til at gå med sådan en vindblæst onsdag d. 1. februar 2017.

01 feb 2017

Kogræsserlaug 2017

IMG_24442016 var en succes for Mellerup Kogræsserlaug, og sådan en sæson skal selvfølgelig følges op af en endnu bedre sæson.

Forholdene er i hvert fald fantastiske. Nyt hegn, masser af gode græsningsarealer og gode erfaringer med at indfange køer på byvandring.

Så mangler der bare at finde ud hvor mange dexter-køer, der skal ud på engene i 2017. 

Det er nu tid at melde sig på kommende sæson, så KOM OG VÆR MED. Køb en andel til kommende sæson.

Endelig er indkaldes der til generalforsamling tirsdag d. 7 marts 2017 kl. 19.00 i Café Færgestedet – Læs mere her: Mellerup Kogræsserlaug – Generalforsamling (07.03.2017)

Kontakt Knud Pedersen (21 37 91 33) eller Claus Pasgaard (40 29 91 11) for en uforpligtende snak om hvad du kan tegne dig for.

Læs mere: Kogræsserlaug 2017

25 jan 2017

Vinteridræt i Mellerup

Smiff09SMIFF gymnastikafdeling i Mellerup har traditionen tro en palet af motionsmuligheder for hele familien.

Efter et tempofyldt efterår, så fortsætter sæsonen henover vinteren i Mellerup Efterskoles gymnastiksal, hvor programmet står på:

Tirsdage:

  • kl. 10.00 – 11.00: Evas damer – holdet for alle damer uanset alder
  • kl. 17.30 – 18.30: Spilopper – 3-8 årige
  • kl. 18.35 – 19.35: Crossdance – danse fitness for alle

Onsdage:

  • kl. 19.30 – 20.30: Herre-sjov-motion

Alle er velkomne – http://www.smiff.dk/Gymnastik-Mellerup-Hold

24 jan 2017

Motion for livet – løb

foto: Colorbox

Nyt år, nye mål, nyt løbeprogram.

Så nærmer tiden sig for årets løbestart hos Smiff – Motion for Livet.

På søndag inviterer løbeafdelingen i Smiff til årets første samlede løbetur og opstart af løbeprogram frem til målet ved Fladbro løbet sidst på foråret.

Alle – hurtige som langsomme – er velkomne. Starten går på den første rolige tur på søndag d. 22. januar 2017 kl. 9.00 ved Mellerup Klubhus i Woodpark på Amtsvejen.

Afsted det går …

21 jan 2017

Så skal der råbes numre op igen

FiskeHjuleBankoEfter en dejlig afslappende jul og et bragende flot nytår, så er det blevet alvor i forsamlingshuset igen.

Hver torsdag kl. 19 rystes posen, og numrene til årets mange banko runder trækkes.

Som altid forventes der fuldt hus, så man skal være hurtig for at få en god plads. Derfor åbnes dørene også allerede kl. 17.30

Alle er meget velkomne – og der vil være fine præmierer at vinde.

Og det var nummer 89 … nummer 89 … 

18 jan 2017

Julen starter i Mellerup

JulegaverEfter de indledende manøvrer med åbningen af den traditionelle lokaludstilling i Nørhald Kunstforening, den ligeså traditionelle julefrokost for hele  byen og i tirsdags de indelende forberedelser i sysselcafén med binding af adventskranse, så starter julen for alvor i denne weekend.

Lørdag kl. 9.30 finder Mellerup Bylaug saven frem og fælder årets juletræ, der efterfølgende sættes op ved ankomsten til Mellerup ved Mellerup Friskole. Derefter inviterer Café Færgestedet til julehygge i caféen om eftermiddagen, hvor alle selvfølgelig er meget velkomne.

På Mellerup Efterskole afholdes der også julehygge i hele weekenden for skolens elever. Det er et lukket arrangement kun for skolen, men de lover at julehygge for alle.

Endelig inviterer Mellerup Valgmenighed indenfor søndag kl. 14.00 til først en hyggelig gudstjeneste efterfulgt af adventshygge i præstegården.

Så jo, der rig mulighed for at komme i den rette julestemning i denne weekend.

25 nov 2016