Lad isen bryde, så bådene kan komme i !

Mens den lille livsstærke Mellerup-Voer færge dagligt kæmper sig gennem ismasserne, så har bådsæsonen i Mellerup Bådelaug ladet vente på sig. Men nu skulle den være god nok; det er blevet tid til ‘Store åbnedag’ i lystbådehavnen.

Lørdag d. 6. april 2013 kl. 10.00 til 14.00 vil der for alvor igen emme af aktivitet og sejlerhistorier på Mellerup Lystbådehavns mole.

Mellerup Bådelaug har indkaldt alle mand til at give en hånd med, og det er jo også en aktivitet som giver ekstra liv til byen, så alle opfordres til at komme en tur forbi – mon ikke du møder en du kender.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *