Moleprojektet kommer nærmere

Som omtalt i forbindelse med Mellerup Bylaugs traditionelle nytårskur d. 29. december 2013, så er arbejdet med realiseringen af LAG-projektet ‘Mellerup Strand- og Fiskepark‘ (update om projektet fra november 2012) lige på trapperne.

Efter en ekstra runde rundt i en række høringparters hænder, så skulle den sidste usikkerhed omkring projektet være fjernet.

Dette er naturligvis noget som hele Mellerup glæder sig over, og nu kan der for alvor ses frem til at give sig i kast med at realisere projektet i løbet af 2014.

I samme ombæring præsenteredes projektet for Randers Amtsavis, der tirsdag d. 7. januar 2014 bragte en større artikel om projektet. På grund af rettigheder for at vise artiklen, så må mellerup.infoland i denne omgang nøjes med at henvise til Randers Amtsavis for at nærlæse artiklen.

Men vigtigst er det dog, at nu kommer der omsider til at ske noget. Udviklingen bliver naturligvis præsenteret her.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *