Musikaftener i Café Færgestedet

Nu hvor færgen Ragna er vendt tilbage i færgelejet efter vintereftersynet, begynder de frivillige caféværter og caféens venner at røre på sig.

Efter en pause har man på talrige opfordringer atter taget initiativ til at få stablet nogle af de populære musikaftener på benene.

Caféens hyggelige rammer i petroleum lampernes skær danner rammen om foreløbig 5-6 planlagte events i løbet af 2017.

Det første arrangement bliver fredag den 17.marts kl. 19.30, hvor Jette Lykkegaard og Jens Rosenberg vil underholde med sang og guitarspil. Jette Lykkegaard, der har trådt sine barnesko i Mellerup, vender nu tilbage for en kort stund til hyggeligt samvær i Café Færgestedet.

I forbindelse med underholdningen vil der blive serveret kaffe, the, kiks, ost og lidt sødt til en yderst rimelig pris

Evt. overskud vil gå til caféens forskønnelse.

Inger Lykkegaard står for billetsalget på tlf. 20 91 97 56,- efter først til mølle princip

Næste arrangement i rækken er Bjarke Houmann, Mellerup, der spiller balalajka.

Café Færgestedet slår officielt dørene op for sommersæsonen Skærtorsdag den 13. april kl. 13.00

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *