Privatisering af veje

Et af den netop overståede kommunalvalgskamps største emner i landsbyerne var usikkerheden omkring privatisering af veje i rundt om i kommunen.

Det er afgjort også en usikkerhed som kan mærkes i Mellerup – for hvad kommer der til at ske.

Hvilke veje drejer det sig om?
Hvornår skal en privatisering ske?
Hvem bliver ansvarlige for vejen?
Hvilken tilstand overdrages de i?
Hvad er forventningen til løbende udgifter pr. husstand?
osv.

Spørgsmålene er mange, og helt naturligt noget, der vil skabe debat i de enkelte landsbyer – også i Mellerup.

I den forbindelse har Grundejerforeningen på Fjordbakken/Tathøj drøftet emnet, og ønsker sammen med grundejerforeninger i nabolandsbyerne at skabe en kontakt, når og såfremt en privatisering er undervejs.

Bestyrelsen i Landsbyklyngen Kronjylland har også vendt emnet, men vurderer, ligesom holdningen var hos kandidater under valgkampen, at privatiseringen formentlig ikke kommer meget videre – og vil blive tilbagerullet til et fastsat niveau.

Derfor har Mellerup Bylaug også valgt at afvente debatten, når det nye byråd træder sammen. Stort set alle partier og lister, der er repræsenteret i det kommende byråd sagde under valgkampen samstemmende, at privatiseringen bør rulles tilbage.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *