Prøv golf i pinsen

IMG_7868Første hold nye ”golfere” er kommet godt i gang i Randers Fjord Golfklub, men der er plads til endnu flere, som har lyst til at lære at spille golf. Derfor holder klubben åbent hus igen 2. pinsedag mandag d. 25. maj. Alle har mulighed for at prøve spillet og høre mere om klubben, når der holdes åbent hus for nye medlemmer.

Pro-træner Kenneth Sand og repræsentanter for klubben står denne søndag klar kl. 10.00 og kl. 12.00 til at give de første lektioner i at spille golf og efter lidt undervisning, går man på klubbens Pay & Play bane og spiller en runde golf på 6 huller. Der er selvfølgelig mulighed for at låne det nødvendige udstyr.

Efter ca. 3 timer i den friske luft og meget klogere på golfspillets finesser, er der en forfriskning i klubhuset, hvor der også er mulighed for at høre mere om klubben, dens faciliteter, træningsmuligheder, medlemskaber og for at stille spørgsmål. Man kan læse meget mere om arrangementet på www.prøvgolf.nu eller på klubbens hjemmeside www.randersfjordgolf.dk.
Man kan tilmelde sig ved at sende en mail på
info@randersfjordgolf.dk eller ringe på tlf. 8644 0603. Vi glæder os til at se rigtig mange nye spillere i Randers Fjord Golfklub.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *