Prøv golf på søndag

IMG_7868Et af de sikre tegn på, at foråret for alvor er slået igennem, er Randers Fjord Golfklubs traditionelle invitation til at prøve golf en søndag i Nørreskoven.

I år er det søndag d. 19. april 2015, hvor du har mulighed for at opleve glæden ved golf, og mærke begejstringen ved en sport, som kan spilles alle, uanset om man er 6 eller 66 år.

På selve dagen vil der i Randers Fjord Golfklub være mulighed for at få gratis instruktion af klubbens trænerteam, spille på klubbens Pay & Play bane, låne det nødvendige udstyr og få svar på alle spørgsmål hos klubbens repræsentanter, som står klar til at guide alle interesserede gennem dagen.

Formand for Randers Fjord Golfklub Thomas Just udtaler: ”Golf er en sport for livet og kan dyrkes af alle uanset kondital. Golf er sjov, åbner for nye venskaber og skaber fantastiske oplevelser for rigtig mange mennesker. Jeg håber, at Golfens Dag endnu engang kan lokke nye golfinteresserede ud i klubben, som holder åbent hus den 19. april.”

Der vil på dagen være en konkurrence blandt deltagerne og et rigtig godt tilbud på prøvemedlemsskab, hvis man melder sig ind den dag.

Arrangementet varer ca. 3 timer og der laves hold kl. 9.00, 10.30 og kl. 12.00, så tilmelding er nødvendig.

For yderligere informationer kan du også kontakte klubsekretariatet på tlf. 86 44 06 03.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *