Skolestart

Så er det ved at være lige oppe over – de nye smarte skoletasker skal tages i brug, nye og kendte venner mødes og alle de mange lektier truer hele næste år.

Men i morgen torsdag d. 8. august 2013 er en festdag på Mellerup Friskole, hvor 115 forventningsfulde elever møder til 1. skoledag efter en dejlig lang og varm sommerferie. Der starter 10 børn i børnehaveklassen, så der er stadig plads, hvis der skulle flytte nogle børn til Mellerup og omegn.

Inden sommeren for alvor blev kogende, var der igangsat opbygning af en ny gavl på friskolen. Det er nu helt færdig, så det giver forhåbentlig nogle bedre og varmere klasseværelser, når vinteren kommer. Der er dog forsat en murstøtte stående på siden af huset, for en sikkerheds skyld, og det er endnu ikke klart, hvornår den kan fjernes. Men alt er færdigt, og sikkert for alle børn og voksne.

Og endelig så lyder der igen i år en opfordring til alle forældre og andre forbipasserende om at vise hensyn, køre langsomt og passe godt på de mange nye forventningsfulde elever.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *