Tag Archives: fiber

Infomøde om fiber

Der er ingen tvivl om at fiber er et af de hotte emner i Mellerup for tiden.

For nu er muligheden der for at der udlægges fibernet til Mellerup. Men det kræver opbakning.

Helt præcis forlanger Eniig at få forhåndstilmeldinger fra mindst 131 husstande. før de vil starte projektet op i Mellerup.

Derfor er det lidt en fælles opgave vi har fået som landsby.

Den 17. januar 2018 er deadline for at opnå de nødvendige antal tilmeldinger. Så derfor opfordres alle til at hjælpe med til selv, få naboer, familie og venner til at tilmelde sig.

Eniigs kampagnebus vil fortsætte sin ugentlige besøg, der udmeldes ugen inden via brev og facebook. Derudover inviteres hele Mellerup til informationsmøde d. 10. januar 2018 kl. 18 i Mellerup forsamlingshus, hvor Eniig vil være til stede og der samtidig arrangeres gratis fællesspisning.

20 dec 2017

Fiber nyt i Mellerup

Fiber nyt i Mellerup

Så er der endelig spændende nyt om det kommende fibernet på vej til Mellerup.

Eniig vil inden længe begynde deres markedsføringskampagne om fibernet i Mellerup og omegn.

Alle inden for det projekterede område (kender ikke den specifikke afgrænsning, men regner med det er Mellerup, Heden og lidt flere) vil i løbet af en uges tid modtage en generel orientering om tilbuddet fra Eniig om fiber.

Derudover vil Eniig have en kampagnebus holdende i Mellerup to dage om ugen fra d. 29. nov. 2017 frem til d. 17. jan 2018, hvor tilmeldingsfristen for at blive koblet på fibernet udløber.

Bussen kommer til at holde tre-fire steder i Mellerup (Jeg vil hver uge skrive hvor og hvad tid) i tre forskellige tidsrum, skiftende fra uge til uge.

I kampagneperioden udsender Eniig en statusmail til alle husstande, der er omfattet af tilbuddet. Her vil Eniig give en løbende update på antal tilmeldinger, næste uges besøgstider og anden generel information.

Endelig vil jeg løbende lægge nyt op på mellerup.infoland og facebook-gruppen, som jeg vil modtage fra Eniig.

Har I spørgsmål – og det regner jeg da ikke med 😉 – Så stil dem på Facebook, så skal jeg søge at finde svar eller samle dem til en fællesmail til Eniig.

Første besøg med kampagnebussen bliver:

  • Tirsdag d. 29. november 2017 – kl. 12 – 14.30 (sted endnu ikke fastlagt)
  • Torsdag d. 1. december 2017 – kl. 15 – 16.30 (sted endnu ikke fastlagt)

13 nov 2017