Tag Archives: Folkekirke

Vi synger julen ind …

Efter en hektisk afsutning på kommunalvalget, er det nu langsomt ved at blive tid til endnu en tilbagevendende tradition – JULEN

Og selv om der fortsat er lidt over en uge til kalenderstart, så starter det så småt allerede i aften.

I Linde kirke inviterer Tvede Linde og Mellerup sogne til ‘vi synger julen ind… fest’ onsdag d. 22. november kl. 19.

Det er en ny tradition, som er allerførste gang i aften. Så her er en fantastisk mulighed for at komme godt fra land med en hyggelig aftengudstjeneste med kor og blæseinstrumenter. Det er elever fra Mellerup Efterskole som viser deres talenter frem, så julen for alvor kan blive sunget godt i gang.

Alle er meget velkomne.

22 nov 2017

Lys på kirkestien

Så lykkedes – endelig kommer der lys på den mørke, skumle, rå kirkesti, så der fremover bliver kastet blødt, livgivende, venligt lys på den forbipasserende mellem Amtsvejen og Fjordhøj.

Derfor inviteres hele Mellerup til lygtetænding på lørdag d. 7. oktober 2017, kl. 19 i skæret af lyset på kirkestien.

Mellerup Bylaug og Café Færgestedet er vært ved lidt forfriskninger.

Yderligere skal der rettes en stor tak til sponsorerne: El-firma Knud Jørgensen, Café Færgestedet, Lodsejer Lene Thrue og Mellerup Sognekirke. Ligesom det ikke ville have være muligt uden hjælpe af maskiner og håndskræfter fra ildsjæle i Mellerup.

Lys på kirkestien (Lygtetænding – 7. okt. 2017 kl. 19)

03 okt 2017

Travlhed i Mellerup

Februar måned begynder travlt i Mellerup og omegn. Der er både koncert, foredrag og planlægning på programmet.

I Tvede kirke præsenterer Linde-Tvede-Mellerup sogn koncert med fortolkninger af Leonard Cohen.

I Mellerup Forsamlingshus afholder Foreningen af Aktive LandsbyKvinder i Mellerup og omegn foredrag om årets bøger, præsenteret af Randers Bibliotek.

Og på Fjordbakken samles aktive ildsjæle til planlægningen af årets sommerfest i Mellerup.

Så der bliver nok at få tiden til at gå med sådan en vindblæst onsdag d. 1. februar 2017.

01 feb 2017

Menighedsrådsvalg 2016

Mellerup KirkeNormalt plejer et valg at betyde masser af valgløfter, plakater og materiale overalt – men et menighedsrådsvalg har det med at gå lidt mere stille af sig.

Og igen i år, ser det ud til at følge traditionerne.

Derfor gælder det om at være klar. For det mest betydende ‘vælgermøde’ i årets ræs mod rådspladserne er orienteringsmødet d. 13. september 2016.

Det foregår i konfirmandstuen i Præstegården i Tvede kl. 19.00.

12 sep 2016

Kom til Støvringgaard og syng sammen

StøvringgaardPå søndag 4. september 2016 inviteres der til stor ‘Syng Sammen’ aften i Støvringgaard Klosterkirke

Fra kl. 19.00 og en times tid frem vil der være masser af mulighed for at mødes sammen om de seks sogne, for at synge efteråret ind og nyde de smukke omgivelser.

Men den megen sang giver også plads til en velfortjent pause i Kirkesalen, hvorefter der igen vil være sang ‘ad libitum’

Alle er meget velkomne!

03 sep 2016

Pinse i det grønne

DSC_1550Et af årets højdepunkter i Mellerup-Tvede-Linde sogn er den traditionsrige gudstjeneste i det grønne 2. pinsedag.

Som hvert år afholdes 2. pinsedagsgudstjeneste i bakkerne bag Tvede kirke kl. 11.00.

Alle er meget velkomne til en hyggelig dag. Medbring selv stole eller tæpper, og egen medbragt mad og drikke nydes efter gudstjenesten.

Swingbanden fra Mellerup sørger for musikken, mens børnene og voksne vil afgøre den traditionelle fodboldkamp.

Vi ses i det grønne

13 maj 2016

Årets konfirmationer i Mellerup

Flag i MellerupDet er en af de dage mange husker tilbage på med et væld af gode minder, masser planlægning og stor nervøsitet op til.

Årets konfirmation i Mellerup er som altid en festdag for hele landsbyen, og så er  der endda hele to dage af slagsen i år – et for konfirmander i Mellerup Valgmenighed, og et for konfirmander i Mellerup Sognekirke.

I år er det Mellerup Sognekirke, der fejrer Tim, Lucas, Laust, Anne Sofie, Emil, Magnus, Victor, Marlene og Julie, på søndag d. 17. april 2016, kl. 11.00.

Store Bededag – fredag d. 22. april 2016, kl. 10.30, er det så Mellerup Valgmenighed som fejrer Emilie Sophia og Ida Kirstine.

Så alle i Mellerup og omegn opfordres til at være med til at gøre disse to dage til noget helt særligt ved at hejse flag og håbe på et fantastisk vejr til at fejre de unge. Stort tillykke!

14 apr 2016

Julegudstjenester

 Årets store kirkedag er den 24. december – og det er det selvfølgelig også i Mellerup.

  • Mellerup Valgmenighed afholder Julegudstjeneste kl. 15.00
  • Mellerup Sognekirke har flyttet den store familiejulegudstjeneste kl. 11.00 til Tvede Kirke, da den er en del større

Alle er meget velkomne.

 

23 dec 2014

Gudstjeneste efter høsten i Mellerup

HalmPå søndag sluttes sæsonen for høsten i Mellerup for alvor med – ikke en, men to høstgudstjenester.

Såvel Mellerup Valgmenighed (kl. 10.00) og Mellerup Sognekirke (kl. 10.30) inviterer til høstgudstjeneste i Mellerup søndag formiddag.

Og selv om høsten sluttede tidligere end normalt, og mange marker allerede er klar til næste sæson, så er det i weekenden, at høstsæsonen rundes af i kirkerne.

Alle er naturligvis meget velkomne.

19 sep 2014

Aflyst gudstjeneste i Mellerup, men …

Egentlig er det en nyhed som alle i Harridslev, Albæk og Støvring sogne står på gloende pæle for at fortælle vidt og bredt om, og som er en af weekendens begivenheder – men alligevel så berører den også Mellerup.

For på søndag d. 2. februar 2014 er den planlagte gudstjeneste i Mellerup Sognekirke aflyst, da de ovennævnte sogne inviterer til indsættelse deres nye præst Mette Gocht-Jensen.

Der vil være to indsættelser i hhv. Harridslev kirke kl. 10.00 og i Albæk Kirke kl. 13.oo, hvorefter menighedsrådet inviterer til velkomst for alle i Albæk Forsamlingshus med mulighed for at hilse på den nye præst.

Derfor inviteres alle i Mellerup Sognekirke til at deltage i en eller begge gudstjenester med efterfølgende kaffebord i Albæk forsamlingshus.

31 jan 2014