Tag Archives: Grundejerforening

Efterårets første GF

Så er det blevet tid til en opsamling fra årets gang i grundejerforeningen, derfor indkaldes der til generalforsamling i Grundejerforeningen Fjordbakken/Tathøj.

Tirsdag d. 24. oktober 2017 kl. 19.00 er Café Færgestedet varmet op til bestyrelsens beretning, regnskabsaflæggelse og fastlæggelse af kontingent.

Som altid vil denne hyggelige generalforsamling sørge for et mindre traktement i form af kaffe og brød, hvilket betyder, at der skal ske tilmelding til et af bestyrelsesmedlemmerne senest fredag d. 20. oktober 2017.

Endelig skal forslag til generalforsamlingen være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen.

Læs invitationen her: Generalforsamling – 24. oktober 2017 (grundejerforeningen)

21 sep 2017

Nye ansigter i bestyrelser

20161103_080625~2Oktober måned bød på en række generalforsamlinger og en enkelt ekstra-ordinær, der alle blev gennemført efter reglerne og i god ro og orden melder ordstyrerne.

Det betød således også farvel til aktive ildsjæle i Grundejerforeningen og en helt ny bestyrelse i foreningen Café Færgestedet.

De nye bestyrelser er opdateret på de enkelte foreningers sider, så det giver jo samtidig en god grund til at surfe lidt rundt på mellerup.infoland og se alle de mange informationer om landsbyen og dets mange aktive frivillige engagerede.

Websitet har været i gang i snart fem år, så der er efterhånden mange detaljer om stort og småt. Men idet Landsbyklyngen Kronjylland er under etablering, så vil det formentlig også betyde lidt ændringer på infoland. Nogle detaljer vil stille og roligt også tilflyde klyngens landsby app samt en kommende fælles website – men som udgangspunkt vil alle nyheder fortsat blive præsenteret her, og alle foreningerne, ildsjælenes arbejde og virksomhederne i Mellerup vil fortsat blive highlightet på infoland.

Når klyngen for alvor kommer i omdrejninger, så vil der også blive fortalt mere og mere om det her – indtil da er der oprettet en side under fanen udvikling, hvor alt om klyngen er samlet.

03 nov 2016

Nye kræfter på vej i Grundejerforeningen – GF d. 25/10-16

Grundejerforeningen FjordbakkenMed efteråret stille og roligt på vej hen over Mellerup, er hækkene blevet klippet, haverne blomstrer i nye farver og græsset skal snart ikke slås mere i år.

Men så sker der til gengæld en masse andet – deriblandt en lang række generalforsamlinger.

Tirsdag d. 25. oktober 2016 kl. 19.00 i Café Færgestedet er det Grundejerforeningen Fjordbakken/Tathøj, der inviterer til den årlige ordinære generalforsamling.

Normalt plejer det at være en stille og rolig aften med hyggelige snakke med naboen, men i år er der lagt lidt ekstra på dagsordenen, da der skal vælges nye kræfter til bestyrelsen og en ny formand skal udpeges.

Idet grundejerforeningen plejer at være vært ved et mindre traktement, er der tilmelding til GF til et medlem af bestyrelsen senest d. 21. oktober 2016.

21 sep 2016

Årets store aften i grundejerforeningen

Grundejerforeningen FjordbakkenSå skal bestyrelsen for Grundejerforeningen Fjordbakken/Tathøj for alvor i arbejdstøjet, når der afholdes til generalforsamling tirsdag d. 11. november 2014 kl. 19.00

Der skal holdes styr på detaljer om årets regnskab, beretning om det forløbne år, et kommende kontingentstørrelse og måske nye forslag.

Så der er al mulig grund til at deltage som medlem af grundejerforeningen. Og så bydes der ydermere på kaffe og brød i Færgecafeen, hvor generalforsamlingen afholdes.

10 nov 2014

I disse for vor tid, så kolde dage …

Så er det godt, at der på lørdag d. 23. november 2013 afholdes Energidag i Mellerup.

I samarbejde med Energitjenesten og Randers Kommune afholder Mellerup Bylaug, Grundejerforeningen Fjordbakken og Mellerup Kraftvarmeværk et meget aktuelt arrangement for at skabe opmærksomhed omkring energioptimering i private og offentlige bygninger.

Kl. 9.30 serveres en varm kop kaffe og morgenbrød til de friske, hvorefter selve energitræffet åbnes kl. 10.00 på Mellerup Friskole, hvor lokale håndværkere vil stå parat med masser af gode gratis råd.

Derefter vil energikonsulenter gennemgå to husstande, hvor tips og tricks til energioptimering i boliger vil blive præsenteret.

Og endelig vil det hele slutte af med, at grillen varmes op. Alle i interesserede er velkomne. Se programmet under Energidag i Mellerup.

20 nov 2013

Ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen

Grundejerforeningen Fjordbakkens nyligt
afholdte generalforsamling forløb gnidningsfrit, men da der ikke var mødt tilstrækkeligt med medlemmer frem, kunne der ikke stemmes om forslag til nye vedtægter.

Derfor afholdes der den 10. december 2012, kl. 18.30 i Mellerup Forsamlingshus ekstraordniær generalforsamling.

Dog bør medlemmerne bemærke, at den efterfølgende julehygge kræver tilmelding senest tirsdag d. 4. december.

Ekstraordinær generalforsamling – Grundejerforeningen Fjordbakken

04 dec 2012