Tag Archives: Kirke

Vi synger julen ind …

Efter en hektisk afsutning på kommunalvalget, er det nu langsomt ved at blive tid til endnu en tilbagevendende tradition – JULEN

Og selv om der fortsat er lidt over en uge til kalenderstart, så starter det så småt allerede i aften.

I Linde kirke inviterer Tvede Linde og Mellerup sogne til ‘vi synger julen ind… fest’ onsdag d. 22. november kl. 19.

Det er en ny tradition, som er allerførste gang i aften. Så her er en fantastisk mulighed for at komme godt fra land med en hyggelig aftengudstjeneste med kor og blæseinstrumenter. Det er elever fra Mellerup Efterskole som viser deres talenter frem, så julen for alvor kan blive sunget godt i gang.

Alle er meget velkomne.

22 nov 2017

Cohen i Kirken

Cohen i kirken (01.02.2017)Det er ikke hver onsdag, at Leonard Cohen spilles i en kirke, men det er netop tilfældet onsdag d. 1. februar 2017 til Cohen i Kirken (01.02.2017).

I Tvede kirke inviterer de 6 sogne (Harridslev-Albæk-Støvring & Tvede-Linde-Mellerup) til koncert med Karsten Holm & Cohen trioen, der byder på et stort og spændende besøg i digterens Cohens univers.

Koncertfortællingen ‘Cohen i Kirken’ tager fat på en række af Leonard Cohens største sange, og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Fra start til slut har Leonard ordet i ‘Cohen i Kirken’. Han er manden bag alle ordene – både i sangene og fortællingerne mellem sangene.

Koncerten starter kl. 19.00, og de super attraktive billetter til kun kr. 50,- kan købes hos sognepræst Susan Ballegaard (Præstegården i Tvede).

19 jan 2017

Tilværelsens livtag

ForsamlingshusetI sensommeren 2015 udkom Flemming Kloster Poulsen med bogen ‘Litteraturens spejl – livtag med tilværelsen’, som er et blik ind i muligheden for at spejle sit eget liv med de skæbner og eksistenser, som lever, når der læses.

Nu kommer der en alle tiders mulighed for at tage livtag med Flemming Kloster Poulsen ved foredrag i Mellerup Forsamlingshus d. 18. maj 2016 kl. 19.

Det er menighedsrådene i Harridslev-Albæk-Støvring & Tvede-Linde-Mellerup, der inviterer til en enestående aften for at lytte til en præst, der fortæller levende om sit liv, virke og hvad det vil sige at tage livtag med tilværelsen.

Der er gratis adgang – og alle er meget velkomne.

12 maj 2016

Tillykke til alle konfirmanderne

I dag er den første af to, hvor Mellerup kan fejre årets konfirmander.

Søndag kl. 9 og kl.11 afholder Mellerup Sognekirke konfirmation for de sikkert meget spændte konfirmander, som har gået og ventet længselsfuldt på dagens festlighed.

Og som fortalt tidligere, så er det selvfølgelig en af de officielle flagdage i Mellerup, så I opfordres alle til at sætte flag ligesom der er sat flag op ved byens veje.

Tillykke.

14 apr 2013

Valgmenigheden afholder årets 1. studiekreds

Mellerup Valgmenighed holder den første studiekreds i det nye år på onsdag d. 30. januar kl. 19.00, hvor mødet handler om bogen Hjertet slår og slår af Jens Smærup Sørensen.

Tidligere har studiekredsen haft fornøjelsen af at læse Smærup Sørensens Mærkedage, og også i romanen Hjertet slår og slår føres læseren ind i det gamle landbrugs-Danmark.

Jens Aagaard indleder aftenen og alle er velkomne.

 

Læs anmeldelser af Hjertet slår og slår:

29 jan 2013

Julekoncert i Mellerup Kirke: DecemberBarok

Ligesom Mellerup Valgmenighed har en fin tradition med musikgudstjeneste 1. søndag i advent, så er en anden hyggelig tilbagevende tradition Julekoncerten i Mellerup Kirke. 

I år er koncerten lagt den 2. søndag i advent (9. december) kl. 16, hvor der vil blive spillet musik fra baroktiden – men også med nogle af julens toner.

Det er en barokkvartet,  bestående af Ulla Brahms på tværfløjte, Troels Kielland-Brandt på blokfløjte, Göran Bergström spiller viola da gamba og Theresa Bracher Wolf på cembalo.

I juni 2010 spillede næsten den samme kvartet i Mellerup Kirke under navnet Taffelkvartetten. Kom og hør dem igen eller hør dem for første gang.

Der er gratis adgang.

 

08 dec 2012

Menighedsrådet er fuldtalligt

Den 2. oktober 2012 var der frist for indlevering af
kandidatlister til det kommende menighedsrådsvalg d. 13. november 2012.
http://www.menighedsraadsvalg2012.dk

Mens det i mange sogne har vist sig besværligt at opstille tilstrækkeligt med kandidater, så er det i Mellerup sogn lykkedes at kunne stille en kandidatliste til et kommende fuldtalligt menighedsråd. http://www.tvedelindemellerup.dk/201-tvede_kirke.htm

Her finder du et link til det nuværende menighedsråd: http://www.tvedelindemellerup.dk/237-143-mellerup_kirke_korbuekrucifikset.htm

13 nov 2012

Stor deltagelse omkring indsættelse af præst

Tvede, Linde og Mellerup sogne har indsat
Susan Ballegaard, som ny sognepræst for de tre sogne.

Indsættelsen fandt sted søndag d. 16. september 2012 i
Tvede Kirke, og der var efterfølgende festlig sammenkomst i Mellerup Forsamlingshus, hvor der var over 100 deltagere.

http://www.tvedelindemellerup.dk/

24 okt 2012