Tag Archives: Randers Fjord

Er kysten klar ?

Nordea-fonden uddeler i år 50 mio. kr. til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs Danmarks kyster. Foreninger og organisationer kan søge fra 100.000 kr. op til 1 mio. kr. i støtte.

Nordea-fonden åbner for en pulje som kan søges af foreninger/organisationer langs kysterne – herunder vores fjord.

 

01 mar 2018

Naturpark Randers Fjord

Inden længe er foråret på vej.

Fuglene ankommer fra syd, Ragna genoptager sejladsen, Café Færgestedet åbner for sæsonen og glade, interesserede turister kommer på besøg ved Randers fjord.

Så der er ikke noget at sige til, at forventningerne til den endelige godkendelse af Randers fjord som Naturpark er store. I ventetiden er der dog fortsat et par spændende sites (udover mellerup.infoland), der kan fortælle om hvad der sker på Randers fjord:

14 feb 2017

Ny bog om Mellerup-Voer

Kgl. Priviligeret færge M/S RagnaPå søndag d. 2. oktober 2016, kl. 14.00 præsenteres den nyeste bog om færgeruten Mellerup-Voer.

I Mellerup Færgecafé inviteres der til officiel præstentation af bogen om den første samlede fortælling om færgeoverfartens 400-årige historie. Forfatter Bente Svane Kristensen fra Harridslev fortæller om tilblivelsen og arbejdet med bogen.

I samme anledning er borgmestrene for hhv. Randers og Norddjurs Kommune Claus Omann Jensen og Jan Petersen inviteret til præsentationen, der naturligvis også er en åben invitation til alle i Mellerup og Voer til at deltage.

30 sep 2016

Hvad skal der ske?

20151201_085345Det er nærmest umuligt at komme til møde i Mellerup i disse sensommer / tidlige efterårsuger, uden at det drejer som om hvad der nu skal ske af nye aktiviteter, sættes projekter og tiltag i gang.

Og tirsdag aften d. 6. september 2016 kl. 19-21 i Mellerup Færgecafé er ingen undtagelse.

Randers Kommune har inviteret foreninger og alle interesserede borgere i Mellerup til tænke-stort-møde om hvad kan / skal / bør ske mellem Mellerup og Randers Fjord – særligt med udgangspunkt i de eksisterende faciliteter ved færgeoverfarten.

Alle idéer – store som små er meget velkomne – så alle opfordres til at komme forbi færgecaféen tirsdag aften for at inspirere Randers Kommune og debattere, hvad der er muligt og kunne være spændende at prøve af.

06 sep 2016

Der er stadig masser af havkajakker på fjorden

Hajkajak i MellerupHele foråret og sommeren har budt på liv hver tirsdag aften i lystbådehavnen, hvor Mellerup Havkajak har mødtes til den ugentlige tirsdagsroning fra kl,18.00

Det er der fortsat mulighed for, da der både d. 6 og d. 13. september atter er tirsdagsroning.

Derefter flytter det ugentlige kajaksejlads til søndagen, hvor søndagsroning tager over fra sidste søndag i september (25/9 kl.10).

Men der vil stadig være masser af muligheder for at prøve af, så alle interesserede er velkomne til at dukke op for at se og blive en del af Mellerup Havkajak.

04 sep 2016

Mellerup og fjorden

Mellerup FærgecafeSommerens sidste måned er i fuld gang, skolerne er startet, arbejdet kalder … og så begynder atter tankerne om nye visioner, idéer og drømme.

I Mellerup landsby er det oftest med tanke på hvad der kan ske ved fjorden, hvordan kan vi udnytte mulighederne og skabe udvikling til gavn for alle.

Derfor indbyder Randers Kommune til en fælles workshop for Mellerups foreninger og interesserede, hvor emnet netop er udviklingen af området omkring færgestedet og oplevelsesmolen.

Omdrejningspunktet for mødet er at få koordineret og prioriteret de ønsker og idéer, som lokale foreninger og borgere har for Færgehuset og de omkringliggende arealer. Det kan både være faciliteter og aktiviteter. Der er et ønske om fra kommunens side at bakke op om lokalområdets ønsker og sikre at hele lokalområdet står bag planen.

Mødestedet er selvfølgelig: Færgehuset – Tirsdag d. 6. september 2016, kl. 19.00

19 aug 2016

Naturpark Randers Fjord

Naturpark Randers FjordEt af de mest centrale steder i Mellerup er fjorden og naturen, derfor er det også meget interessant for Mellerup Landsby og omegn, hvad der sker i arbejdet med Naturpark Randers Fjord.

Der er 6 partnere i samarbejdet om at udvikle Naturpark Randers Fjord med faciliteter, aktiviteter og formidling.

I udviklingsprojektet Naturpark Randers Fjord arbejdes der med at forbedre mulighederne for spændende naturoplevelser ved og på fjorden. Borgerne i området og turister skal tage herfra fyldt op af nye spændende indtryk – og gerne komme tilbage efter nye oplevelser.

Naturpark Randers Fjord er godkendt som pilotpark under Danske Naturparker.

Gå på opdagelse i Naturpark Randers Fjords meget flotte website for mere nyt om arbejdet og realisering af naturparken.

22 apr 2016

Water Dayz i Mellerup

Fjordens Dag 2014 - 06Successen fra sidste sommer gentages – Water Dayz rammer farvandet mellem Mellerup og Voer den sidste weekend i juni 2016.

Denne ”vandsports” camp, hvor der med garanti er grin, smil og masser af sjove timer.

 

Aktiviteterne indeholder:

  • Crossover kajak, lær at ro, leg og boldspil, balance, måske en lille udflugt.
  • Stand Up Padle Boards,
  • Badning, hygge, og socialt samvær.

Medbring skiftetøj, håndklæde, madpakke, drikkedunk, solcreme.

Tilmelding til Water Dayz 2016 er den 5. juni 2016 – se meget mere på DGIs website

15 apr 2016

Sidste nyt fra Fjordfolket

FjordfolketPå generalforsamlingen for Fjordfolket – ildsjælene ved Naturpark Randers Fjord – præsenteredes et tilbageblik på sidste års aktiviteter.

I det forløbne år har foreningens website været inaktiv, idet det ikke har været muligt at finde en webmaster som afløser. Problemet bliver løst i den nærmeste fremtid. Bestyrelsen har netop vedtaget at afsætte et beløb til at købe en operatør.

I juni 2015 blev nogle af de nu etablerede hot spots indviet. Med stor deltagelse blev der åbnet madpakkehus i Mellerup, en ny anløbsbro i Allingåbro og shelters (som bundgarns stabl) i Udbyhøj Syd, samt en ny bro samme sted. Derudover er der åbnet andre steder, bl.a. på Kanaløer, hvor to shelters og et toilet blev flittigt brugt i sommersæsonen.

Endelig har foreningen deltaget ved Store Gudenådag, som i Randers afvikles med forskellige aktiviteter i Naturcentret.

Fremadrettet ses der med spænding frem til samskabelsesprojektet ‘Partnerskab Udbyhøj’, hvor Fjordfolkets lokalområder vil komme i fokus.

Læs mere om fra generalforsamling 2016 & ‘Partnerskab Udbyhøj’

13 apr 2016

Vandretur i Mellerup og omegn

Naturen ved MellerupSidste lørdag i april kommer Dansk Vandre Laug i Viborg på tur forbi Mellerup.

Turen er lagt til en spændende vandring i skovene omkring Støvringgård Kloster, hvor ruten går forbi skovkirkegården og videre igennem urskoven. Der vil være masser af muligheder for at opleve smukke udsigter over strandenge og Randers Fjord, og på lodsstien vil turen fortsætte i lodsens fodspor, og komme forbi en af Danmarks ældste færgeoverfarter – Mellerup-Voer.

Alle interesserede er meget velkomne på denne tur som er på cirka 17 friske kilometer.

Starten går kl. 10 ved Mellerup Valgmenighedskirke, og varer godt 5-6 timer.

Det er en god ide at tage siddeunderlag, madpakke og varm kaffe eller the med. Der bliver to pauser undervejs – formiddagskaffe og en frokost pause

Når man vandre med Dansk Vandre Laug Viborg er det gratis for medlemmer ,og ikke medlemmer skal betale 20 kr.

Der er ingen tilmelding, blot mød frem kl. 10 lørdag d. 30. april 2016.

Spørgsmål kan rettes til turlederne Birthe Ambrosius & Ove Hessellund Pedersen, tlf. 25 37 82 13 / 40 33 74 63.

 

 

12 apr 2016