Tak for støtten i 2016

Udvikling og strategisk arbejde i en landsby kan føre mange veje, og det er altid spændende at se hvad landsbyen gerne vil og tør.

Men dette arbejde glider lidt nemmere, når der er opbakning til det. Og det må der virkelig siges, at der er i Mellerup. Hvert år spørges byens virksomheder om at støtte bylauget og landsbyens arbejde, og stort set alle bakker op. Det er utrolig flot, og Mellerup bylaug vil gerne rette en stor tak for støtten i 2016 – og håber selvfølgelig på et godt og konstruktivt samarbejde i 2017.

Husk derfor også, at Mellerup Bylaug holder generalforsamling på Mellerup Friskole d. 29. marts 2017 kl. 19.00, hvor der vil være en opsamling på årets aktiviteter og planer fremover. Der kommer til at ske mange spændende ting i Mellerup.

Generalforsamlingen er åben for alle i Mellerup, så jo flere, jo bedre.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *