Børnehave i Mellerup

Mellerup Fribørnehave

INDMELDELSESBLANKET – MELLERUP FRIBØRNEHAVE

 

For godt to år siden inviterede Mellerup Fri- og Efterskole til en åben snak om mulighederne og perspektiverne for at etablere en børnehave i Mellerup Landsby.

Formålet var primært at få en fornemmelse for om der var tilstrækkelig interesse for en børnehave, så der kunne arbejdes videre med idéerne.

Der var en overvældende opbakning til at fortsætte arbejdet. Desværre opstod der andre udfordringer på friskolen, som krævede fokus, hvilket betød, at arbejdet med børnehaven blev sat i bero.

Nu sker der noget!

Men nu er situationen på Mellerup Fri- og Efterskole afklaret, og en arbejdsgruppe er gået i gang med planlægningen af en ny børnehave i Mellerup.

 Målet er fortsat at etablere en børnehave, men forhåbentlig med endnu mere ambitiøse mål efterfølgende.

Arbejdsgruppen har afholdt de første indledende møder, og undersøger hen over sommeren hvilke formelle krav og procedurer, der skal overholdes. Derudover arbejdes der med forskellige modeller for finansiering, organisering, projektbeskrivelse og en beskrivelse af indhold og daglige aktiviteter.

Lokal udfordring

Vi tror på projektet, og vil derfor forsøge at aktivere så mange gode kræfter i arbejdet som muligt. Men lige nu er det primært forundersøgelse og tilrettelæggelse af ansøgning om tilladelse til en børnehave i Mellerup, som vi arbejder på.

Derfor er vi naturligvis meget åbne for at få input, forslag og idéer til projektet. Og vi vil helt sikkert kontakte alle interesserede, når vi har mere konkrete opgaver. Indtil da ønskes I alle en dejlig sommer, og vi glæder os meget til at fortælle mere om projektet inden længe. 

I første omgang håber vi på stor tilslutning, interesse og debat om projektet, så vi kan få skabt den helt rigtige børnehave i Mellerup. Så I opfordres til at dele nyheden, og fortælle om projektet.

 

Børnehavenyt – nr.1 (juli 2014)

Børnehavenyt – nr. 2 (august 2014)

Opstartsmøde – 10. dec. 2014  

 

Kontakt:

Mellerup Friskole
Skoleleder Bjarke Houmann

Almisbakken 19, Mellerup, 8930 Randers NØ
Tlf. 86 44 19 09, E-mail: kontoret@mellerupfriskole.dk, Mobil. 20 49 80 32

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *