Vandretur i Mellerup og omegn

Naturen ved MellerupSidste lørdag i april kommer Dansk Vandre Laug i Viborg på tur forbi Mellerup.

Turen er lagt til en spændende vandring i skovene omkring Støvringgård Kloster, hvor ruten går forbi skovkirkegården og videre igennem urskoven. Der vil være masser af muligheder for at opleve smukke udsigter over strandenge og Randers Fjord, og på lodsstien vil turen fortsætte i lodsens fodspor, og komme forbi en af Danmarks ældste færgeoverfarter – Mellerup-Voer.

Alle interesserede er meget velkomne på denne tur som er på cirka 17 friske kilometer.

Starten går kl. 10 ved Mellerup Valgmenighedskirke, og varer godt 5-6 timer.

Det er en god ide at tage siddeunderlag, madpakke og varm kaffe eller the med. Der bliver to pauser undervejs – formiddagskaffe og en frokost pause

Når man vandre med Dansk Vandre Laug Viborg er det gratis for medlemmer ,og ikke medlemmer skal betale 20 kr.

Der er ingen tilmelding, blot mød frem kl. 10 lørdag d. 30. april 2016.

Spørgsmål kan rettes til turlederne Birthe Ambrosius & Ove Hessellund Pedersen, tlf. 25 37 82 13 / 40 33 74 63.

 

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *