Visionen om Mellerup – næste skridt

Efter en livlig debat fra en snæver skare af Mellerups borgere tirsdag aften i Mellerup Forsamlingshus, aftaltes det med Randers Kommune, at der nu arbejdes videre med to spor i visionen om Landsbyen Mellerup.

Idet der allerede foreligger en Vision 2015, hvor der er mange konkrete ønsker til Mellerups udvikling, så har de tre afholdte visionsmøder udviklet sig i retning af en overordnet strategi for hvordan byen kunne se ud, mens der således sideløbende vil blive indsamlet mere konkrete udviklingsaktiviteter i et katalog, som Mellerups foreninger og aktive ildsjæle løbende vil kunne gribe fat i.

Derfor vil Randers Kommune arbejde videre med oplægget til en overordnet strategi, som vil blive trykt i et flot ‘sælgende’ format.

Derimod vil kataloget blive løbende udviklet på mellerup.infoland, hvor der vil blive opsat en mulighed for at komme med idéer og forslag til forbedringer i Mellerup.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *